Parodontose og Rygning

Parodontose, også kendt som paradentose eller parodontitis, er en infektion i det støttevæv, der holder tænderne fast. Denne sygdom skyldes ubehandlet betændelse i tandkødet, som kan brede sig til lommerne mellem tanden og tandkødet og langsomt opløse vævet. Rygning øger risikoen for parodontose betydeligt. Hvis du ryger, har du fire gange så stor sandsynlighed for at udvikle denne sygdom, og det er sværere at få sygdommen under kontrol, hvis du ryger. Cigaretternes nikotin hæmmer udviklingen af blodkar i tandkødet, hvilket gør det sværere for kroppens immunsystem at håndtere infektionen. Rygning og Blindhed Rygning kan føre til blindhed, da blodkarrene i nethinden tager skade af røg. Rygning er en af de hyppigste årsager til alvorligt nedsat syn og blindhed. Rygning kan også forårsage grå stær, som er en tilstand, der fører til nedsat syn. En nyere dansk undersøgelse fra 2019/2020 har vist, at 80 % af de adspurgte danskere ikke vidste, at rygning kan føre til synstab. Det skyldes, at rygning hæmmer iltoptagelsen i blodet og iltens transport rundt i hele kroppen. Når øjnene ikke får nok ilt, kan de begynde at udvikle øjensygdomme. Rygning og Diabetes Rygning øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Det skyldes blandt andet, at insulinfølsomheden falder, når man ryger. Med andre ord reagerer kroppens celler langsommere på hormonet insulin, så sukkeret fra blodet optages dårligere. At ryge øger risikoen for at få type 2-diabetes med cirka 35 procent. Et rygestop mindsker gradvist risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Efter fem år er risikoen cirka halveret, og efter 10 år er den reduceret til en femtedel. Fordele ved Rygestop På den anden side er der mange fordele ved at stoppe med at ryge. Allerede 20 minutter efter det sidste cigaret begynder pulsen og blodtrykket at normalisere sig. Efter 12 timer er iltniveauet i blodet normalt igen, og efter et døgn reduceres risikoen for blodpropper. Efter tre dage forbedres iltoptagningen, og vejrtrækningen bliver lettere. Mellem to uger og tre måneder efter rygestoppet begynder kredsløbet at forbedre sig, og mellem tre og 12 måneder efter rygestoppet bliver hoste mindre, og vejrtrækningen lettere. Fertiliteten og søvnen forbedres også i denne periode. Efter et til to år er risikoen for blodpropper halveret, og efter fem til 15 år er risikoen for blodpropper den samme som hos aldrig-rygere. Rygere, der stopper før de fylder 35 år, har stort set samme livslængde som ikke-rygere, og selv rygere, der først stopper efter de er fyldt 60 år, får i gennemsnit tre år ekstra at leve i. Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge, og de positive effekter begynder næsten øjeblikkeligt efter det sidste cigaret. Så hvis du overvejer at stoppe med at ryge, er der mange gode grunde til at gøre det. Og husk, der er hjælp at hente, hvis du har brug for det.

Hvor mange ryger?

I alt 19 pct. af danskerne ryger dagligt eller lejlighedsvist. Blandt 20-24-årige er det knap hver fjerde, og blandt kortuddannede er det 27 pct. Størstedelen af dem, der ryger, begyndte at ryge regelmæssigt inden de fyldte 18 år. Hele 75 pct. af dem, der ryger dagligt, vil gerne stoppe.